Velkommen til
AMMEREDEN 💚

HVAD ER AMMEREDEN 💚

En privatpraktiserende jordemoder som brænder for, at amning skal lykkes for alle, der ønsker at amme. Ammereden yder støtte og vejledning samt lytter til dine/jeres udfordringer omkring amningen og besøger jer hjemme i jeres egen stue/ammerede.

Det er veldokumenteret, at amning er den bedste ernæring til dit/jeres barn. Amning styrker moderskabet/familiedannelsen, og jeres barn får den bedste start på livet. Amning er også meget mere end bare mad. Gevinster, som følger med, er tryghed og kærlighed for hele familien. Som par bliver I bedre til at aflæse jeres barns signaler, når I samarbejder omkring amningen.

Amning og især ammeetableringen kræver tid.

Eksempler på ydelser, som Ammereden tilbyder:
  • udmalkning i graviditeten
  • at guide dig/jer i, hvordan du/I skaber de bedste betingelser
  • fokus på RO & VEJRTRÆKNING
  • sutte og svøbeteknik
  • ammestillinger, laid back, liggende amning, football, klassisk ammestilling
  • udmalkning og evt. videre plan, hvis barnet ikke har taget tilstrækkeligt på
  • overproduktion af mælk eller hjælp til at øge mælkeproduktionen
  • smerter, sår og revner på brystvorterne
  • mælkeknuder
  • brug af amme hjælpemidler
  • amning i vikle
  • brystbetændelse/svamp
  • amning og flaske (tilskud af modermælk erstatning)
  • mangelfuld udvikling af brystkirtelvæv
  • hjælp til at komme af med suttebrikkerne
  • lytter til netop dine/jeres udfordringer

Ammereden 💚 / Gitte

HVAD SIGER ANDRE?

Nedenfor kan du læse hvad andre siger når jeg har været på besøg ved dig.

TIDSLINJE OVER AMNING

Få et overblik over opstart af amning og ammeforløb.

Når barnet er født, får du det op til dig, så I har hud-mod-hudkontakt. Denne kontakt har I i minimum 1 time, eller indtil barnet har fået sit første måltid ved brystet.

De første timer efter fødslen kalder vi de gyldne timer. I disse timer er hud-mod-hudkontakten med til at styrke barnets helbred og etablere amningen, og den tætte kontakt er med til at skabe et stærkt bånd mellem dig og dit barn. På engelsk kaldes denne tid for The Magical Hour. På nedenstående link kan du læse mere om de 9 trin, barnet gennemgår i de første timer, når I har hud-mod-hudkontakt.
Læs mere om The Magical Hour (engelsk hjemmeside).

Hvis barnet ikke har suttet, fortsætter I med hud-mod-hudkontakt de næste 6 timer.

En jordemoder eller sygeplejerske støtter dig i amningen. Har barnet endnu ikke suttet, opfordrer vi dig til at fortsætte hud-mod-hud-kontakten og begynde at mælke ud med hånden. Giv barnet din råmælk hver 3.-4. time, indtil barnet selv sutter.
Se her, hvordan du malker ud med hånden (engelsk hjemmeside)

Har barnet fortsat ikke suttet, så fortsæt hud-mod-hudkontakt og håndudmalkning. Giv barnet råmælk på en teske.

  • Har barnet haft mindst 4-5 måltider i det første døgn?
  • Har dit barn haft 1 afføring og 1 vandladning i det første døgn?

Hvis ikke, så spørg en jordemoder eller sygeplejerske om hjælp.

Fra nu af skal barnet have mindst 8 måltider i døgnet. Lyt efter synkelyde, når barnet sutter, og hold øje med afføring og urin, så du er sikker på, at barnet får nok at spise.

Råmælken kommer i små mængder. Omkring 3.-dagen begynder du at have mere mælk, og mælken ser mere hvid ud.

Barnets afføring skal være gul nu. Er den ikke det, skal du spørge om hjælp.

Det tager 2 uger at opnå en god mælkeproduktion. Det er rigtig vigtigt, at du optrapper produktionen løbende.

Omkring dette tidspunkt skal du begynde at introducere barnet til fast føde.

Amning anbefales op til 1 år, men du kan amme, så længe du ønsker.

SERVICES & PRISER

Kørsel er inkluderet i hele Nordjylland og op til 130 km fra Nibe/Aalborg. Tillæg for kørsel udover 130 km aftales individuelt. Der kommer ikke tillæg for aften/weekend aftaler.

AMMEHJÆLP 💚 1700,-

VARIGHED: 1-2 timer

Usikkerhed og tvivl omkring amningen når du er kommet hjem fra hospitalet og ønsker at amme dit barn de første uger, måneder og måske år.


SAMTALE OM DIT FØDSELSFORLØB 💚 1250,-

VARIGHED: 1 time

Ønsker du at tale dit fødsesforløb igennem med en jordemoder?


FORBEREDELSE TIL AMMESTART 💚 1250,-

VARIGHED: 1 time

Forberedelse til den gode ammestart for dig og din partner i jeres eget hjem mhp. at få påbegyndt den bedste ammestart sammen. Gerne inden fødslen fra GA 30-36


AMMEREDENS TRYGHEDSPAKKE 💚 5000,-

Denne pakke indeholder

  1. besøg i graviditetsuge 36 (ca.)
  2. besøg umiddelbart efter fødselen når i er kommet hjem
  3. besøg når baby er ca. 5 uger gammel
  4. besøg når baby er 3-4 måneder gammel

Derudover er der fri sms indtil barnet er 6 måneder


AFBESTILLING

Ved aflysning minde end 4 timer før aftalt tidspunkt faktureres for den fulde ammevejledning. Afbud skal ske på telefon/sms til Gitte på 31 25 35 14.

TILSKUD 💚

Er du medlem af Sygesikringen Danmark, så gives der tilskud til mine services. Jeg kommer og ser en amning i hjemmet / "i jeres egen ammerede 💚".

OM MIG

I mit arbejdsliv har jeg altid beskæftiget mig med amning, både som sygeplejerske og jordemoder. Jeg betragter amning som en naturlig del af livet umiddelbart efter fødslen.

Jeg er passioneret omkring amning både fagligt og privat, hvorfor jeg gerne vil give en håndsrækning, så du/I også kan få et godt ammeforløb.

Ammereden 💚 / Gitte

MIN ERFARING 💚

  • 2023
    IBCLC recertificeret indtil 2028

  • 2022 - NU
    Aalborg Universitetshospital 30 timer om ugen og selvstændig ammevejleder i Ammereden 💚

  • 2018
    IBCLC recertificeret

  • 2016 - 2021
    Jordemoder på fødegangen og barselshotellet på Aalborg Universitets Hospital

  • 2016

    Ammereden 💚 startes

  • 2013

    IBCLC certificeret

    IBCLC står for International Board Certified Lactation Consultant - på dansk, internationalt certificeret ammekonsulent. Det er den eneste internationalt anerkendte kvalifikation indenfor ammevejledning. Certificeringen er derfor ligeså gældende i Danmark som i USA.
    www.ammenet.dk/wiki/professionelle-ammekonsulenter

  • 2007 - 2016

    Jordemoder ved Regionshospitalet i Randers

  • 2005 - 2007

    Jordemoder uddannelsen

  • 1997 - 2005

    Arbejdede som sygeplejerske på neonatal afdelingen på Aalborg Universitets Hospital

  • 1993 - 1997

    Arbejdede som sygeplejerske på børneafdelingen på Hvidovre Hospital

  • 1989 - 1992

    Sygeplejerske uddannelse, Bispebjerg Hospital

KONTAKT AMMEREDEN 💚

SMS / Telefon

+45 31 25 35 14
Ved kontakt via SMS må du gerne oplyse adresse/by.
SEND SMS