Mange tror, at de har for lidt mælk.

Se på bleerne og antallet af amninger i døgnet

Brystet fortæller dig ikke ret meget. Barnet gør. Fra omkring femtedagen ser en velfungerende amning sådan ud:

• Omkring seks våde bleer i døgnet
• Gul, grødet afføring — flere gange dagligt i begyndelsen
• Otte eller flere måltider i døgnet
• Du kan høre barnet lave synkelyde under amningerne
• Barnet melder sig, og falder til ro under måltidet
• Vægten følger sin kurve, som sundhedsplejersken holder øje med

Det her er derimod ikke tegn på for lidt mælk

• Et blødt bryst. Efter de første uger falder spændingen, fordi produktionen har fundet sit leje.
• Barnet vil ammes hele tiden. Klyngeamning om aftenen er normalt og er faktisk barnets måde at bestille mere mælk til i morgen.
• Du kan kun malke lidt ud. En pumpe er langt dårligere til at tømme et bryst end et barn. Det, du kan pumpe, siger ikke, hvad barnet får.
• Barnet græder om aftenen. Det gør nyfødte ofte. Der er mange grunde — måske ønsker jeres barn tryghed. Brug gerne en strækvikle, og hav jeres barn hud til hud. Gør som de afrikanske kvinder har gjort i tusindvis af år.

Hvad der faktisk øger produktionen

Ét ord: tømning. Mælkeproduktionen fungerer efter udbud og efterspørgsel. Bliver brystet tømt ofte og godt, laver kroppen mere. Bliver det ikke, laver den mindre. Det er hele mekanikken.

• 8–12 måltider i døgnet i begyndelsen, også om natten. Timerne mellem klokken 2 og 6 er dem, der giver mest.
• Sørg for, at barnet får ordentligt fat i brystet.
• Skift til det andet bryst, når barnet slipper. Eller prøv en ny ammestilling ved det første bryst, hvis du har følelsen af, at brystet skal tømmes bedre.
• Malk ud efter måltiderne, hvis produktionen skal op. Håndudmalkning efter pumpning giver mere end pumpning alene.
• Hud mod hud øger mælkeproduktionen.

Det, der ikke virker: at drikke mere vand, end du har lyst til, at spise særlige fødevarer, eller at vente på at brystet «fylder op» mellem måltiderne. Et bryst er aldrig tomt, og det producerer hurtigst, når det er mest tømt.

Når barnet ikke tager på

Her holder fornemmelser ikke. Så skal der en plan til, og den skal skrives ned:

1. Hvor meget skal barnet have i døgnet, og hvordan fordeles det
2. Hvor meget kommer fra brystet, hvor meget fra udmalket mælk, hvor meget fra erstatning
3. Hvornår og hvor meget der malkes ud, så produktionen bliver ved med at stige
4. Hvordan tilskuddet gives, så barnet ikke mister evnen til at sutte ved brystet
5. Hvornår vi vejer, og hvad vi gør, hvis kurven ikke retter sig

Det er dét, jeg laver hjemme hos jer. Vi kigger på det hele — vægtkurven, en hel amning fra start til slut, og hvordan I får hverdagen til at hænge sammen — og I får planen med, skrevet ned.

Jeg har fuldammet siden den 15/12, og hun har taget 1380g på, siden du var her den 7/12. Det var, som om der kom en anden ro på.

— mor til en pige på 2 måneder. Flere udtalelser

Tilbage fra supplering til fuld amning

Det kan ofte lade sig gøre. Men det skal gøres langsomt og i den rigtige rækkefølge: produktionen op først, tilskuddet ned bagefter. Trapper man tilskuddet ned, før produktionen er fulgt med, taber barnet vægt, og så bliver alle bange og går tilbage til udgangspunktet.

Når der er for meget mælk

Det er også et problem, og det bliver sjældnere talt om. Overproduktion giver spændte bryster og hyppige mælkeknuder. Det kan reguleres ned — blandt andet ved at amme på ét bryst ad gangen over flere måltider — men det skal gøres kontrolleret, ellers kan det ende med mælkeknuder og brystbetændelse.

Når produktionen har en fysisk grænse

For nogle få er der en anden forklaring: mangelfuld udvikling af brystkirtelvæv, tidligere brystkirurgi, stofskiftesygdom, PCOS eller store blødninger under fødslen. Det betyder ikke, at amning er udelukket — nogle ammer delvist i uger eller måneder — men det betyder, at forventningen skal justeres, da der tidligere i livet har været en rigtig god grund til for eksempel en brystreduktion. Medfødt mangelfuld udvikling af brystkirtelvæv er måske et velkendt fænomen i nogle familier.